Jeg står på kontoret på Almbag Station og gennemgår
dagens afgående vogne, mens min makker er gået ned
til maskindepotet i stationens vestlige ende, for at hente maskinen.
Jeg skal se hvilke vogne vi skal have med i vores tog i dag.
Det ser overkommeligt ud; En tom E-vogn til læssevejen på
Vegne Station og tankvognen Zc 6244 lastet med spildolie fra skibene
i havnen. Den skal til Havanger.
Makkeren kommer med lokomotivet - et diesellokomotiv af typen
"De 14". Selvom denne lokomotivtype blev anskaffet for
ganske få år siden, så ser den ud som om den
har oplevet lidt af hvert. Vejret oppe i fjeldene er temmelig
hårdt ved materiellet.
Begge vogne holder nede på havnen, så vi triller derned.
E-vognen holder på maskinfabrikken, så den tager vi
først. Zc 6244 holder på kajen, den tager vi bagefter,
men i den modsatte ende af maskinen. Som togfører er det
mit ansvar, at vi får de rigtige vogne med og at de placeres
rigtig i toget.
Vi
kører tilbage til stationsområdet. Der skal løbes
om på tankvognen før vi kan samle toget. Derefter
skal vi bare have fat i vores togførervogn (en 4-akslet
personvogn med pakrum), så er tog 301 klar til afgang. Et
hurtigt kik i papirerne fortæller at vi har 8 aksler og
75 ton på krogen. Ikke noget problem for et lokomotiv med
1400 HK.
Egentlig er tog 301 et godstog. Men persontogene kører
jo ikke så ofte, så vi afgår altid fra perronen
for at eventuelle passagerer kan køre med i togførervognen
til næste station.
Næste station er Vegne. Her skal vi krydse med tog 1002,
så vi pakker os lidt af vejen ovre i sidesporet.
Kort efter ankommer persontoget i spor 1. Det er Jørgen
og Find, der kører toget. Jørgen stikker mig en
vognseddel med en kvik bemærkning. De har en godsvogn med,
som blev glemt af et tidligere tog. Den kobles fra og efterlades
i hovedsporet, så nu er det op til os at få den sat
det rigtige sted. Ifølge papirerne er det en valsemaskine
til papirfabrikken.
Persontoget kører videre og vi kan fortsætte vores
del af legen - for det hele er kun leg og fantasi.
En leg med tog.
Men selv om det er leg og fantasi, så er de fleste elementer
i historien virkelige nok. Og hver for sig er de med til at beskrive
en spændende måde at bruge sin modeljernbane på.
Vi befinder os på strækningen mellem Almbag og Bjorö i det sydlige Fjelland. Landet Fjelland er fri fantasi og eksisterer ikke i noget atlas. Men det er en helt anden historie. Det er måden at lege med tog på, som er interessant - og den kan bruges på alle typer modeljernbane fra skala Z til I og uanset om man bygger en tro kopi af Køge-Næstved Banen anno 1975 eller forsøger at fange stemningen fra en tysk hovedbane.
Selve Almbagbanen er en 2-leder HO bane bygget i en stigereol
fra IKEA. Stationskontoret i Almbag er til daglig spisestue og
banens endestation, Bjorö, ligger i den ene ende af køkkenet.
Fjelland har ikke noget klubanlæg, men kører på
forskellige private anlæg. Hjemmeanlæg har en fordel
frem for klubanlæg - her er det ejeren (i samråd med
ægtefællen), som bestemmer. Vennerne kan komme med
kommentarer og ideer, men det er ejeren, der har det sidste ord.
Det giver også masser af inspiration, når der køres
på flere anlæg med vægten lagt på vidt
forskellige ting.
Tilbage til togkrydsningen i Vegne: Tankvognen Zc 6244 er virkelig
nok. Det er en toakslet VTG-vogn fra Liliput. Lasten af spildolie
eksisterer af gode grunde ikke, men den bliver virkeliggjort af
en fragtseddel - endnu et bidrag til legen.
Hver eneste godsvogn på banen er forsynet med et vognkort
hvor alle vognens stamoplysninger er indført. I kortets
ene side er der så plads til at sætte en fragtseddel
fast med en papirklips.
Behovet for såvel indgående, som udgående varer,
er kortlagt for hver eneste virksomhed langs banen. Ejeren har
så udarbejdet et større eller mindre antal fragtsedler,
hvoraf det fremgår hvilke varer der er tale om, hvor meget
det fylder/vejer, hvilken vogntype der skal benyttes og hvor godset
skal hentes og afleveres.
I forbindelse med en køreplanskørsel trækkes
så et antal fragtsedler - antallet bestemmes ved kast med
en terning. Herefter skal der findes vogne til at transportere
godset. Er man heldig, holder der en ledig vogn af den ønskede
type på den station, hvor godset skal afgå fra. Er
man ikke så heldig, skal man ud og finde en ledig vogn på
en af de andre stationer (f.eks. den tomme E-vogn vi har med i
vores tog, den skal hente et læs byggematerialer på
læssevejen).
Når man har fundet en vogn til at transportere godset, sættes
fragtsedlen fast på vognkortet for at fortælle at
denne vogn er "optaget".
Men lad os igen vende tilbage til rangeringen på vegne.
Vognen som blev efterladt af persontoget, har vi nu placeret på
papirfabrikken, der kan begynde aflæsningen af valsemaskinen.
Vognkortet med fragtsedlen anbringes i en bakke som befinder sig
ved stationen. Når køredøgnet så er
afsluttet, tages fragtsedlen af og lægges tilbage i bunken
med fragtopgaver. Vognkortet er nu tomt og vognen er klar til
nye opgaver. Hvis opgaven på fragtsedlen endnu ikke er løst,
bliver denne selvfølgelig siddende på vognkortet.
I stedet for bare at flytte vognene planløst rundt på
modelbanen, har vi på denne måde givet vognene og
virksomhederne langs banen liv. Og selve jernbanen har pludseligt
fået et formål. Modelbanen er blevet til et spil,
hvor anlægget er spillebrættet, køreplanen
er reglerne og togene/vognene er brikkerne, som rykkes rundt på
brættet. Ikke to køredøgn er ens.
Og som med de fleste andre spil, er det sjovest at være
flere om det.
Derfor er vi to til at køre toget, én til at køre
og én til at holde styr på vognkort og køreplan.
På den måde kan 4 mand more sig en hel aften på
en lille punkt til punkt bane hjemme i stuen.
Tilbage i Vegne har vi nu også fået sat E-vognen
på læssevejen. Der er ingen vogne at samle op, så
vi fortsætter med tankvognen Zc 6244 mod Bjorö, som
er banens endestation.
Men det er meget få jernbaner, som ligger helt isoleret
uden forbindelse til andre jernbaner. Også på modelbanen
er det vigtigt at have omverdenen med. Fragter og vogne fra destinationer
uden for vores lille modelverden, er med til at danne det fantasibillede,
som er en nødvendig del af legen, og på den måde
gøre det sjovere.
På Bjorö er omverdenen vist ved to overleveringsspor
til hovedbanen. Her placerer vi Zc 6244. I fantasiens verden kommer
der senere et andet tog og samler vognen op for via den Fjellandske
Midtbane at køre den til Havanger hvor den skal tømmes.
I praksis havner den i en skuffe, hvor den venter på, at
der bliver trukket en ny fragtseddel, som bringer den tilbage
på banen.
I Fjelland eksisterer sidebanerne i form af modelbaner i forskellige
skalaer og sportyper. Alle hovedbanerne er derimod fri fantasi,
men de binder landet sammen og er med til at give de forskellige
modelbaneanlæg en fælles identitet.
Et dansk anlæg kunne sagtens bruge de samme ideer. Enten
ved at kopiere en specifik bane helt eller delvist, eller også
ved at tage udgangspunkt i en nedlagt eller projekteret bane og
så udvikle og opdatere denne bane i fantasien, med forbindelse
til det danske jernbanenet f.eks. "Den Sjællandske
Midtbane". Fragtsedlerne kunne så tage udgangspunkt
i de større virksomheder, der virkelig befinder sig i det
område jernbanen tænkes at betjene.
Kun fantasien sætter grænserne..........
Fjelland er ikke nogen modeljernbaneklub, men en kreds af
private, som har fundet sammen i interessen for drift af jernbaner
overført til leg med modeljernbanen.
Du kan se mere om de fjellandske jernbaner på www.fjelland.dk